lj-musik

Indspilninger på dine betingelser

Velkommen til lj-musik

Mit navn er Lars Johansen. Jeg er født i 1957, og har spillet musik – on and off – i de sidste 45 år. Desuden komponerer jeg og skriver tekster.

Mit hovedinstrument – og det eneste jeg spiller Live – er basguitar. Ud over bassen spiller jeg guitar, lidt trommer og en smule keyboard. Derforuden synger jeg lead og kor i forskellige sammenhænge.

Min musikalske baggrund

Jeg er vokset op i 60erne med Chuck Berry, Little Richard og Roy Orbison. Senere var det Roling Stones, Beatles og Kings, og endnu senere navne som Deep Purple, Ten Years After, Jimmi Hendrix, David Bowie og Uria Heep jeg lyttede til. Nu hører jeg mest dansk musik som The Storm, Sanne Salomonsen, Michael Falch, TV2, Gnags og Poul Krebs.

Jeg spiller fast i RokVox-M (se under fanen “RokVox-M”), samt indspiller for forskellige bands. Det hele er på fritids-niveau, så der bliver desværre ikke meget tid til at få indspillet mine egne ting. De når som regel kun til et niveau, hvor jeg har dem indspillet meget råt, og det er så planen at færdiggøre dem senere. Hvornår senere bliver?….Tja..

lj-musik studie

Jeg har efterhånden fået samlet grej sammen, så jeg har et fornuftigt studie. Studiet bruges til indspilning af egne numre, og til indspilning med de bands jeg spiller i og samarbejder med. Har du et projekt der kræver indspilning, så kontakt mig. Under fanen “Musik” i menuen, kan du finde eksempler på indspilninger fra studiet

Luk menu